Velkommen til Min Landsby

Vores landsby er beliggende midt i det smukke midsjyske landskab i Holstebro kommune. Landsbyen har ca. 1500 indbyggere spredt ud over et areal på ca. 30.000 kvm.

Byen har optimal beliggenhed med let adgang til de nærliggende provinsbyer og kun 15 km. til storbyen Holstebro. Afstanden til motorvejen er blot 5 km, hvilket giver hurtig forbindelse med syd og øst Jylland og forkortelse af rejsetiden til og fra arbejde eller bedsteforældre.

At bo i landsbyerne frem for storbyerne giver mange fordele. Meget mere hus for pengene, større socialt netværk, tryghed og nærvær for både unge og ældre, naturen tættere på, mere plads og større frihed.

Besøg vores landsby

Overvejer du at flytte til vores landsby, så kom på besøg og lad en af vore lokale vise dig rundt.

Det er en stor beslutning at flytte og vælge hvor børnene skal vokse op. Hvor er mulighederne størst? Hvor er trygheden størst? Hvilket sted passer bedst til vores livsværdier? Hvilken placering skal vi vælge i forhold til vores arbejde. Der er mange spørgsmål inden den store beslutning tages.

Det kan være svært og nærmest umuligt, at sidde hjemme i sofaen og vide om vores landsby kan tilbyde netop det i søger. Kom hellere på besøg! I vores landsby er vi mange, der gerne stiller os til rådighed for spørgsmål, men også til at vise rundt og fortælle mere om fordelene ved vores landsby. Et besøg i vore lokale institutioner er naturligvis også at anbefale.

Kontakt borgerforeningen og vi finder gerne den bedst egnede til at svare på jeres spørgsmål.

Institutioner

Vores landsby har velfungerende institutioner – dagplejere, børnehave og skole.

I alt 5 dagplejere holder til i vores landsby, hvor de yngste kan opleve en tryg og nærværende hverdag, med tæt kontakt til de andre børn i dagpleje. I børnehaven har 80 børn deres daglige gang. Børnehaven gør meget ud af, at inddrage udelivet i hverdagen, og samarbejde på kryds og tværs af grupperne samt med skolen, så overgangene bliver så lette som mulige. På skolen, der ligger i umiddelbar nærhed af børnehaven, er 140 elever fordelt på 0.-7. klasse. En velfungerende skole der på ingen måde er lukningstruet, og vigtig for vor landsby.

Ønsker du at besøge institutionerne, er du mere en velkommen til en snak og rundvisning. Find ledernes kontaktoplysninger på kontaktsiden.